Lægevejen.dk

Velkommen til vores konsultationssystem, hvorfra det er muligt at klare den mere rutinemæssige lægekontakt fra din pc.

Via www.lægevejen.dk kan du bestille tid til en konsultation, anmode om at få en eller flere recepter fornyet eller stille et kort spørgsmål til os.

For at kunne bruge systemet skal du oprettes med din mailadresse hos sekretæren, som opretter dig med din mailadresse.

Når du er logget ind kan du via en menu vælge at

  • Læse svaret fra os på din forespørgsel (Post)
  • Skrive en kort e-mail til os (E-mailkonsultation)
  • Anmode om at få recepter fornyet (Receptfornyelse)
  • Bestille tid til en konsultation (Tidsbestilling)
  • Rette i dine egne data (Mine data)
  • Se oplysninger om klinikken (Din Klinik)

E-mailkonsultation
E-mailkonsultationer er tiltænkt korte spørgsmål, prøvesvar og lignende. Besvarelse normalt indenfor 3 hverdage.

Du må være forberedt på, at nogle spørgsmål kan kræve, at vi ser dig. Vi vil i disse situationer bede dig aftale en konsultation eller kontakte os telefonisk i stedet.

Når vi har besvaret din emailkonsultation, vil du modtage en mail, hvorefter du kan logge dig ind på lægevejen.dk og læse svaret. Dette sker af sikkerhedshensyn, da privat email normalt ikke kan anses for fortrolig.

Tidsbestilling
Under tidsbestilling kan man bestille tid til en ikke-akut konsultation i klinikken. Der er kun visse tider til rådighed og passer disse tider dig ikke, kan du kontakte sekretæren i telefontiden fra mandag til fredag mellem kl. 9-10, 10.30-12 eller 13-14 (man-tors.). Der kan kun bestilles én tid ad gangen. Bliver du forhindret i at møde som aftalt, bliver du nødt til at aflyse tiden på telefon.

Receptfornyelse
Du kan her anmode om receptfornyelse af fast medicin. Besvarelse normalt indenfor 3 hverdage. Du vil modtage en mail, når medicinen er klar til afhentning på det valgte apotek.